Et alkoholmisbrug rammer i dag mange danske familier og det har store samfundsmæssige konsekvenser. Ud over de store konsekvenser misbrug har for samfundet, så har det naturligvis også rigtig store konsekvenser for den enkelte misbruger, for familien, de pårørende, arbejdspladsen og mere. Et alkoholmisbrug vil altid have mange negative konsekvenser med sig.
Hvem udvikler et alkoholmisbrug?
Ordet misbrug er et meget tabubelagt ord i Danmark og derfor ofte noget de fleste ikke vil have på sig. Det er langt de fleste steder forbundet med status og mange mener derfor helt fejlagtigt at det kun er ham eller hende ”på bænken” der kan have et misbrug af alkohol. Men det er ikke tilfældet! Et alkoholmisbrug ses i alle samfundslag og langt de fleste med et behandlingskrævende alkoholmisbrug, har faktisk en familie, fast arbejde og på mange måder et meget almindeligt liv. Det handler ikke så meget om hvornår og hvor man drikker. Det handler om de konsekvenser misbruget har, både for en selv, sin familie og andre pårørende. Man kan sagtens passe et arbejde uden at være beruset når man møder op og så have et misbrug i fritiden eller i weekenderne af f.eks. vin eller alkohol, som gør at man ikke oplever den livskvalitet man ellers kunne opnå uden alkohol. Dette vil i langt de fleste tilfælde give et masse negative konsekvenser som kan have ret stor betydning. Det kan faktisk være decideret ødelæggende for børn og deres fremtid. Hvis man ved at ens drikkeri påvirker negativt i nogle situationer, men at man samtidig ikke helt kan stoppe drikkeriet, ja så har man brug for hjælp!
Hvornår har jeg et Alkoholmisbrug?
- Du drikker alkohol for at slukke eller flygte fra ubehagelige følelser
- Du bruger alkoholen som en slags medicinering mod angst, stress, søvnløshed og følelser
- Du drikker alene
- Du bruger alkohol mod tømmermænd
- Du ændrer adfærd og personlighed
- Du skjuler dit alkoholmisbrug og drikker i det skjulte
- Du får blackouts
- Du oplever kontroltab
- Du har svært ved at sige stop
- Dine nærmeste oplever svigt og brudte løfter
- Du undgår samtaler om alkoholisme med pårørende
- Du oplever psykisk og fysisk trang
- Du får trang til at drikke alkohol i forskellige situationer, hvor man normalt ikke ville drikke
- Du føler uro i kroppen og får rystende hænder
Hvis du oplever nogle af disse, vil det altid være fornuftigt at søge hjælp og se om der er behov for alkoholbehandling eller anden former for hjælp. Det kan du læse meget mere om her. https://amisbrugsbehandling.dk/alkoholmisbrug/
Det forsvinder ikke af sig selv!
Et misbrug vil aldrig gå over af sig selv. Hvis først man har aktiveret et misbrug eller en afhængighed, så er der behov for professionel hjælp. Positivt er at, det er muligt at komme fri at et alkoholmisbrug og hvis man får den rigtige hjælp og behandling, så kommer langt de fleste ud af misbruget og hen mod et liv uden alle de negative konsekvenser.