Forside Børn Hvornår er det slut med tremmesengen?

Hvornår er det slut med tremmesengen?

276
0
DEL

Hej Brevkasse !

Vi har en søn på snart to år, der på nuværende tidspunkt sover i sin tremmeseng på sit eget værelse, og det går fint og han sover det meste af natten. Når han vågner, er han begyndt at prøve på at kravle ud af sin seng, og her kommer problemet. Hvis det lykkedes for ham, falder han ned på gulvet, fra en lidt høj højde synes jeg.

Så mit spørgsmål er, om det er ved at være tid til at droppe tremmesengen og putte ham over i en børneseng? Hvornår er det normalt at man gør det? Og begynder han så bare at stå tidligere op og vandre rundt, hvilket også skræmmer mig lidt, da jeg ikke synes han skal gå alene rundt i huset i den alder, hvis vi ikke lige et vågnet.

mvh en fortvivlet mor

_______________________________________________________________________

Kære fortvivlede mor

Tak for dit spørgsmål, og det er bestemt ikke første gang vi hører noget lignende.

Der er desværre ikke noget entydigt svar på dette, da det er meget forskelligt fra barn til barn, hvornår de er klar til at droppe tremmesengen og komme over i en børneseng. For præcis som du siger, så åbner det for nogle muligheder for at de kan gå rundt alene, og måske også at de vågner tidligere, fordi de står op med det samme, i stedet for at blive liggende lidt.

Helt generelt kan man sige, når når den lille fyr rent faktisk lykkedes med at forcere tremmerne, er I nødt til at skifte, da alternativet er for farligt, men selvom det nu ligner at han kan, er der en god sandsynlighed for at han er langt fra. I kan eventuelt ligge en madras eller nogle puder ved siden at sengen, der blødgøre i tilfælde af at det rent faktisk skulle ske.

Selvom man ikke kan sige en korrekt alder for det, er det dog meget normalt at skiftet sker mellem 2 og halvt og 3 år, så jeg ville vente lidt, hvis jeg var jer.

Mvh. E-brevkassen.dk

 

EFTERLAD ET SVAR