Kan jeg kræve et hæve sænkebord?
Hej Brevkasse
Jeg har i et stykke tid døjet lidt med begyndende hold i nakken, og døjer lidt med at min ryg driller lidt en gang imellem, på trods af at jeg kun er i slutningen af 20’erne, så jeg synes det er lidt tidligt. Jeg mistænker lidt bordene på mit arbejde, da de er for høje. Jeg har snakket med vores HR afdeling om det, men de lader til at være ligeglade med vores sundhed – kan jeg kræve et hæve sænkebord?
Hilsen Frede
_______________________________________________________________________
Hej Frede,
Tak for din mail. Jeg måtte lige grave lidt i gemmerne omkring diverse regler omkring arbejdsmiljø osv. Det helt korte svar er, at medmindre du decideret har en læges ord for at det er nødvendigt, så er der ingen krav om at en arbejdsplads stiller dette til rådighed overfor den ansatte.
Jeg har selv undersøgt, hvad et skrivebord koster der kan hæves og sænkes, og det kan findes fra omkring 2000 kroner (kig her), så det er ikke nødvendigvis den helt store udskrivning for din virksomhed. Alt efter hvor mange ansatte i er naturligvis.
Det kan være du skal prøve den tilgang at forklare, hvor stort et pres det er på din ryg, og at du frygter for at det kommer til at koste sygedage på sigt. Der er nok ikke nogen tvivl om, at de par tusinde kroner til et bord er givet langt bedre ud, end at du pludselig skal sygemeldes i flere dage eller uger på grund af rygsmerter.
Så hvis jeg var dig, ville jeg enten tage en snak mere, eller måske bringe det op til er MU samtale, hvis i har disse på jeres arbejdsplads. I alle tilfælde er det i firmaets interesse, at du både trives psykisk og ikke mindst fysisk.
Men kræve det kan du altså ikke.
mvh
E-Brevkasse