Kan man få drikbare rødvine til under 250 kr?
Kære E-brevkasse, jeg har i en længere periode diskuteret med min svoger om hvor vidt det er muligt, at finde drikbar rødvin til under 250 kr. flasken. Det mener jeg, naturligvis det er, men han påstår hårdnakket, at der ikke findes vin i de prisklasser, der er værd at drikke, medmindre man skal have hvidvin eller rosé. Selv har jeg et par favoritter til under 250 kr. men han slår dem hen som uinteressante og ligegyldige vine. En af hans argumenter er at vinbonden kun får 12,5 kr. i hånden selv, hvis vinen har kostet 250 kr. Derfor kan der umuligt være kælet om vinen, som der er, med de større og langt dyrere huse. Selv syntes jeg ikke jeg kan smage den store forskel, er der noget om snakken?
Hilsen Iven, Odder.